Klargør data i Unik Bolig, så du kan koble på Unik Cloud / HabiCen

Opsætninger i Unik Bolig, du skal lave, så dine data kan synkroniseres til Unik Cloud / HabiCen.

Derfor skal du klargøre dine data

HabiCen er gjort klar til automatiserede processer og er struktureret på en anden måde end Unik Bolig, derfor er der nogle data fra Unik Bolig, der skal tilrettes:

  • Dine finansenheder skal struktureres, så de kan synkroniseres til HabiCen. 
  • Du skal indtaste supplerende oplysninger til SAF-T - dette er et formatkrav i Bogføringsloven.

Vi beskriver nedenfor, hvordan I opretter funktionen ejer og CVR-nr. De to informationer bliver brugt til at få grupperet jeres finansenheder.

Finansenheder der har det samme CVR-nr. som den finansenhed, der har funktionen Ejer, bliver samlet i en mappe. Det svarer omtrent til en sumenhed i Unik Bolig.

NB

Fik I ikke klargjort jeres data, før I blev onboardet, skal I gøre det nu. Når I har gjort det, skal I kontakte supporten HabiCen via Kundeportalen

 


 

Data du skal klargøre

CVR-nr. på finansenheder

Du skal sørge for, at der er CVR-nr. på alle finansenheder. CVR-nr. bliver brugt til at gruppere finansenhederne i HabiCen.

Har du et selskab / en boligforening med to eller flere ejendomme / afdelinger, skal du indsætte CVR-nr. på alle finansenheder.

Personligt ejede ejendomme har ikke et CVR-nr. og bliver i HabiCen oprettet som ”løse” ejendomme. Alle personligt ejede ejendomme uden CVR-nr. bliver vist i en samlet gruppe i HabiCen. Det skyldes, at HabiCen pt. kun understøtter selskaber.

Du tilføjer CVR-nr. på finansenhederne i menuen: Finans I Finansenhed I Stamdata

 

 

Ejer-rolle på finansenheder tilknyttet selskabet.

Hvert selskab skal have en ejer, som er den juridiske ejer af selskabet (=selskabets / foreningens navn). Du opretter ejer-rollen som en funktion på selskabets finansenhed (denne rolle / adressefunktion er med i Unik Bolig fra og med version 2023.2). 

NB Funktionen Ejer må kun være oprettet én gang for hvert CVR-nr.  

Er der flere finansenheder med samme CVR-nr. bliver de i HabiCen tilknyttet den finansenhed, som har funktionen Ejer

Administratorer med fx ejer- eller andelsboligforeninger, skal udfylde ejer-rollen / adressefunktionen for hver forening, da der er tale om selvstændige enheder med egne CVR-numre.

Opret rolle / adressefunktion i menuen: Finans | Finansenhed | Kontakter

  • Klik på Kontakt nederst til højre, og vælg Søg kontakt og opret funktion.
  • Søg navn frem eller opret en ny kontakt.
  • Type skal være Firma.
    Opret med CVR-nr., navn og adresse inkl. husnummer, postnr., by og land.
  • Klik på OK
  • Vælg funktionen Ejer


 

Kontaktperson på ejer-rolle

Du skal oprette en kontaktperson på ejer-rollen. Det skal være en kontaktperson i selskabet / foreningen fx økonomiansvarlig, bestyrelsesformand, direktør. Det gør du i menuen: Finans | Finansenhed | Kontakter

  • Højreklik på Ejer, og vælg Rediger kontakt
  • Vælg punktet Kontaktperson
  • Klik på Kontakt nederst til højre, og vælg Opret ny kontaktperson

Som minimum indtastes for- og efternavn. 

 

Likvidkonto på finansenheder

HabiCen understøtter SAF-T formatet som Bogføringsloven kræver det. For at kunne danne dette udtræk i HabiCen, skal der udfyldes en bankkonto på likvidkontoen i Unik Bolig. 

  • Gå til menuen: Finans | Likvidkonti | Likvidkonti
  • Vælg finansenhed
  • Vælg konto 
  • udfyld relevante oplysninger om bankkonto

 

Det er ikke et krav, at I benytter SAF-T udtræk, men vi anbefaler, at I opretter både kontaktperson og likvidkonto, da vores system validerer på oplysningerne.